Baked oats med chokolade
Baked oats med chokolade – smager som kage 🤤🥣🍫
Ooooooooh my god… den her opskrift er for vild! Det her er ikke bare morgenmad – det smager seriøst som kage. Blød, svampet og med de lækreste smeltede chokoladestykker… nærmest sådan lidt cookie dough vibes 😍
Jeg laver den her, når jeg vil have noget, der føles som en treat, men stadig passer ind i min hverdag. Og det bedste? Den er lavet uden æg, peanutbutter eller banan, som mange andre baked oats ellers indeholder – og den smager stadig helt sindssygt godt.
Hele portionen indeholder 413 kcal og 24,2 g protein, så du får både noget, der mætter godt og tilfredsstiller den søde tand. Perfekt som morgenmad, snack eller når du bare har lyst til noget lækkert, der føles lidt ekstra.
Den giver en seriøst god bund og kan nemt varieres med forskellige toppings – men ærligt… den er også bare perfekt, som den er.
En ny favorit, hvis du spørger mig 🤎
Portioner: 1
Kcal pr. portion: 413
Dét skal du bruge:
- 40g Havremel (fint blendede havregryn)
- 65g Cheasy vanilje skyr
- 10g Kærgården let smør
- 60ml Minimælk (jeg bruger laktosefri)
- 15g Vanilje proteinpulver (Jeg bruger Wispy)
- 20g Chokolade (Jeg bruger Spangsberg)
Næringsindhold pr. 100g
(Obs. kun vejledende)
Kcal: 197
Kulhydrater: 18,2 g
Protein: 11,5 g
Fedt: 7,8 g
Opskrift
Baked oats med chokolade
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 170 grader varmluft
- Smelt smør, evt. bare i mikroovnen
- Kom havremel, skyr, smør, minimælk, proteinpulver i en skål og bland godt.
- Tilsæt 15g chokolade og bland
- Kom i et lille ildfast fad / glas skål
- Top med 5g chokolade
- Bages i 20-25 minutter indtil fin gylden
