Kartoffel porre gratin

Kartoffel-porre gratin – kun 98 kcal pr. 100 g 🥔💚

Hvis du – ligesom mig – elsker flødekartofler, men leder efter et sundere og kalorielet alternativ, så skal du prøve den her kartoffel-porre gratin! Den er en af mine absolutte favoritter, og jeg laver den igen og igen som tilbehør til aftensmaden. Den er cremet, smagfuld og perfekt som et vægttabsvenligt alternativ til klassiske gratinretter med fløde og masser af ost.

Med kun 98 kalorier pr. 100 gram kan du roligt tage en god portion – uden dårlig samvittighed. Gratinens base er lavet på bagekartofler og porrer, og den cremede “sovs” består af hytteost, revet ost med lav fedtprocent, æg og lidt minimælk. Det hele samles i et fad og bages til det er gyldent og lækkert – og duften i køkkenet? Helt uimodståelig!

Server den sammen med et stykke kød, fisk eller en frisk salat – eller nyd den alene som en vegetarisk ret. Uanset hvad, så får du en mættende og smagfuld ret, der passer perfekt til en kalorielet livsstil.

Portioner: 4 stk.

Kcal pr. 100g: 98

Kcal pr. portion: 216

Dét skal du bruge:

  • 410g bagekartofler
  • 75g porrer
  • 2 æg M/L
  • 150g Cheasy hytteost 1,5%
  • 80g Cheasy revet ost 13%
  • 2g hvidløg (ca. 1 fed)
  • 40g Laktosefri minimælk
  • Salt og peber

Næringsindhold pr. 100g
(Obs. kun vejledende)

Kcal: 98
Kulhydrater: 10,3 g
Protein: 7,6 g
Fedt: 2,8 g

Opskrift

Kartoffel porre gratin

Sådan gør du:

  1. Skær kartofler ud i tynde skiver eller små tern. Snit også porrer fint.
  2. Bland det sammen i et ildfast fad.
  3. Bland hytteost, mælk, revet ost, hvidløg, salt og peber i en skål. Bland det godt sammen.
  4. Hold over kartoffler og porrer og bland det hele godt rundt.
  5. Bages ved 200 grader varmluft i ca. 40-45 minutter.
  6. Jeg røre rundt i det 2 gange i løbet af tiden.

Følg med på sociale medier

Hvis du gerne vil inspireres endnu mere med kalorielet madlavning og generelt snak om vægttab, så hop med ind på mine sociale medie profiler.
Du kan følge med på Instagram, Pinterest, Facebook & TikTok.

Andre kigger også på

Æggekage m. salat (meal prep)

Æggekage m. salat (meal prep)

Spinat vafler & Avo-persille creme

Spinat vafler & Avo-persille creme

Tortilla tærte

Tortilla tærte

BBQ Kyllinge lommer

BBQ Kyllinge lommer

Dumle is

Dumle is

Protein pandekager

Protein pandekager

Kanel ruller

Kanel ruller

Æg & Bacon wrap

Æg & Bacon wrap

Cookies med easis

Cookies med easis

Basilikums aioli

Basilikums aioli

Hytteost wrap

Hytteost wrap

Oreo trøfler

Oreo trøfler