Æggekage m. salat (meal prep)
Æggekage med kartoffel-rosti og bacon – mættende og perfekt til meal prep 🥓🥔🥚
Hvis du mangler en opskrift, der både smager godt, mætter og er super nem at lave i forvejen, så er den her æggekage lige sagen. Kombinationen af sprød kartoffel-rosti i bunden, cremet æggekage og sprødstegt bacon på toppen er simpelthen så lækker – og helt ærligt, hvem elsker ikke bacon? 😍
Det her er en af de retter, jeg laver, når jeg gerne vil have nem frokost eller aftensmad klar til flere dage. Den kan nemlig holde sig 3–4 dage i køleskabet uden problemer, og smagen er lige så god på dag tre, som den var, da den kom ud af ovnen.
Æggekagen er rig på protein, kartoflerne giver fylde, og baconet sætter prikken over i’et. Den kan spises alene, med en frisk salat eller som en del af et større måltid – og den er altid et hit.
Perfekt til dig, der vil spare tid, men stadig spise noget, der føles snasket og tilfredsstillende.
Portioner: 1
Kcal pr. portion: 473
Dét skal du bruge:
- 2x frosne kartoffel rösti
- 20g løg
- 15g Cheasy revet ost 13%
- 2x æg (M/L)
- 18g bacon tern
- 10g crisp salat
- 10g croutoner m. hvidløg
- 15g cæsar dressing fra Rema1000
Næringsindhold pr. portion
(Obs. kun vejledende)
Kcal: 473
Kulhydrater: 23,2 g
Protein: 27,8 g
Fedt: 29,7 g
Opskrift
Æggekage m. salat (meal prep)
Sådan gør du:
1.Find en beholder som kan komme i ovnen
2.Snit løg og steg af på panden (du kan godt tilsætte dem rå, hvis du syntes)
3.Sæt bacon tern til at stege
4.Kom frosne rosti i beholderen
5.Fordel løg over
6.Kom æg op i en skål og pisk sammen, hæld over kartofler og løg
7.Fordel bacon, herefter ost
8.Bages i ovnen på 200 grader varmluft i 20-35 minutter indtil æggekagen er fast og færdig
9.Køl af og forbered salat
Obs! Kan holde sig i køleskabet i 3-4 dage
