Jordbær skyr budding

Jordbær skyr budding – 100 kcal og 14,2 g protein pr. portion 🍓✨

Den her budding er både lækker, nem og helt perfekt som snack i hverdagen. Med sin friske jordbærsmag, cremede konsistens og et godt skud protein er det en opskrift, jeg laver igen og igen – især fordi den er genial til meal prep.

Hver portion indeholder kun 100 kcal og 14,2 g protein, så du får en mættende og sød snack, der passer perfekt ind i en kalorielet hverdag eller på en vægttabsrejse.

Jeg laver gerne flere portioner ad gangen, fordi de kan holde sig 3–4 dage i køleskabet. Så er det bare at tage en frem, når snack-sulten melder sig – nemt, lækkert og uden at skulle tænke over kalorierne.

Det er en af de opskrifter, hvor du får følelsen af dessert, men med et næringsindhold, der faktisk gør noget godt for dig. En lille hverdagsfavorit, der altid hitter herhjemme 💕

Portioner: 4

Kcal pr. 100g: 58

Kcal pr. portion: 100

Dét skal du bruge:

  • 35g vanilje budding pulver
  • 30g proteinpulver (jeg brugte strawberry white chocolate fra Wispy)
  • 250ml laktosefri minimælk
  • 300g vanilje skyr
  • 80g Delight jordbær syltetøj fra Fynbo

Næringsindhold pr. 100g
(Obs. kun vejledende)

Kcal: 58
Kulhydrater: 6,8 g
Protein: 8,2 g
Fedt: 0,6 g

Opskrift

Jordbær skyr budding

Sådan gør du:

1.Bland budding pulver og mælk sammen i en skål

2.Kog budding i mikroovnen i 2-3 min, indtil konsistensen er som budding

3.Bland proteinpulver og skyr i buddingen. Hvis massen klumper, kan der med fordel stavblendes – det gør jeg selv.

4.Fordel ca. 135g i hver bøtte og top med 20g syltetøj

 

Obs! Kan holde 3-4 dage i køleskabet

Følg med på sociale medier

Hvis du gerne vil inspireres endnu mere med kalorielet madlavning og generelt snak om vægttab, så hop med ind på mine sociale medie profiler.
Du kan følge med på Instagram, Pinterest, Facebook & TikTok.

Andre kigger også på

Nem crisp sandwich

Nem crisp sandwich

Protein rundstykker

Protein rundstykker

Choko vanilje boller

Choko vanilje boller

Kalorielet brownie

Kalorielet brownie

Juleskum is

Juleskum is

McFlurry is med smarties

McFlurry is med smarties

Strawberry milkshake is

Strawberry milkshake is

Kinder Bueno is

Kinder Bueno is

Crispy løg

Crispy løg

Romkugle is

Romkugle is

Bubblegum is

Bubblegum is

Skumbanan milkshake

Skumbanan milkshake