Hytteost wrap

Mit go-to fladbrød – 2 ingredienser, 40g protein og kun 273 kcal 🙌

Det her fladbrød er blevet en fast del af min hverdag – både fordi det er nemt og hurtigt at lave, og fordi det bare passer ind i alt. Om du bruger det som wrap, til pizza, som tilbehør eller til madpakken – det fungerer hver gang.

Selve fladbrødet er lavet med kun to ingredienser (plus lidt salt og peber), indeholder knap 40 g protein og har kun 273 kcal for hele portionen. Det er altså et ret genialt udgangspunkt, hvis du vil lave en mættende wrap uden at sprænge kalorie-budgettet.

Alt efter fyld og mængder plejer jeg at ende med en kæmpe wrap på omkring 400–550 kcal, og det mætter helt vildt godt. Jeg bruger den både med kylling, oksekød, æg, grønt, ost, dressing – ja, basically hvad end jeg har i køleskabet.

Det er hverdagsmad, der både er hurtig, proteinrig og lækker. Og det er netop derfor, jeg laver det igen og igen 💛

Portioner: 1

Kcal pr. portion: 273

Kcal pr. 100g: 90

Dét skal du bruge:

Fladbrød / wrap

  • 250g hytteost 1,5%
  • 1 æg
  • Salt og peber

Tip til ekstra lækker wrap: Tilføj 10g revet ost eller parmesan

 

Fyld din wrap med det du kan lide.
Jeg anbefaler light smøreost, kartofler, grøntsager, kød, salat, pesto, dressing.

 

Næringsindhold pr. 100g
(Obs. kun vejledende)

Kcal: 90
Kulhydrater: 2,7 g
Protein: 12,9 g
Fedt: 3 g

Opskrift

Hytteost wrap

Sådan gør du:

1.Bland alle ingredienser i en skål

2.Blend med en stavblender (behøves ikke, men den får den lækreste tektur sådan)

3.På en bageplade sprøjter du lidt olie over bagepapir

4.Fordel nu massen i et forholdvis tyndt lag

5.Bages ved 200 grader varmluft i 10-20 minutter

6.Hives bedst af bagepapiret, ved at ligge wrappen nedad og derved hive papiret af bagsiden

7.Fyld med det du kan lide

Følg med på sociale medier

Hvis du gerne vil inspireres endnu mere med kalorielet madlavning og generelt snak om vægttab, så hop med ind på mine sociale medie profiler.
Du kan følge med på Instagram, Pinterest, Facebook & TikTok.

Andre kigger også på

Skumbanan milkshake

Skumbanan milkshake

Fiber protein jordbær grød

Fiber protein jordbær grød

Mælkesnitte cheesecake

Mælkesnitte cheesecake

Jule æble dip

Jule æble dip

Lime Cheesecake

Lime Cheesecake

Protein holiday dip

Protein holiday dip

Spinat vafler & Avo-persille creme

Spinat vafler & Avo-persille creme

Choko protein budding

Choko protein budding

McFlurry is med smarties

McFlurry is med smarties

Candyfloss is

Candyfloss is

Koldskål is

Koldskål is

Tortilla tærte

Tortilla tærte